Studieliv

Slagelse er en lille og hyggelig studieby, som byder på både byliv, natteliv, shopping, hyggelige gågader. Og vi har landets uofficielt bedste kebab!

En hyggelig studieby

De studerende beskriver selv Slagelse som en hyggelig studieby, der samtidig har meget at byde på. Bymidten er fyldt med hyggelige restauranter og caféer. Natteliv er der også smæk på med barer og natklubber. Hør her de studerende selv fortælle, hvad de synes. 

Byliv 

Blot en lille gåtur fra din uddannelse i hjertet af Slagelse ligger Vestsjællandscentret (nyt vindue) med over 50 butikker. Går du videre op i bymidten er der varieret udbud af butikker, biograf, spillesteder og teater. Her finder du også flere barer og natklubber. Husk at vise dit studiekort inden du betaler, om det er i biografen, butikken eller på baren - måske du kunne være heldig at spare en skilling.  

Sct. Michaels Nat - Kulturnatten 

Danmarks største kulturnat uden for København afholdes sidste fredag i september. Studiebyen Slagelse har fælles fredagsbar og underholdning.

Biblioteket - gode studiefaciliteter

Slagelse Bibliotek (nyt vindue) er der plads til studerende. Her kan du få ro til læsning og undgå overspringshandlingerne eller mødes med din studiegruppe og lave gruppearbejde. Du kan tanke op på kaffen i bibliotekets café.

Naturen tæt på

Slagelse er også andet end caféer og byliv. Har du lyst til en tur i bølgen blå, fantastiske skove, smukke cykelruter eller tur på wake board så ligger både natur og vilde oplevelser tæt på. 

Penge at spare 

Der findes flere gode studenterguides fx studenterguiden.dk (nyt vindue) og studiz.dk (nyt vindue), der viser hvor du kan få studierabat. Tjek også spiir.dk (nyt vindue) ud, der har samlet nogle 15 gode sparetips til fattigrøve på su.