Uddannelser

Slagelse er et uddannelsescentrum på Sjælland. I Slagelse er der muligheder nok. Hvad drømmer du om at læse til?

Vil du læse international kommunikation, sygeplejerske, multimediedesign eller laborant? Er du til en erhvervsuddannelse eller universitetsuddannelse? 

Lille hyggelig studieby

Slagelse er en mindre studieby, og det er også vores styrke. Det er nærhed mellem studerende og undervisere. Du kender dine undervisere og de kender dig. I Slagelse er vi kendt for tæt samarbejde mellem uddannelse, erhvervsliv og kommune. Mange virksomheder er åbne over for at samarbejde med dig allerede tidligt i din uddannelse.

Samarbejde mellem uddannelserne 

I det nye campusområde ved Slagelse Station ligger to af de store uddannelsesinstitutioner SDU Slagelse og Professionshøjskolen Absalon unikt placeret både tæt på stationen og bymidten. Over 3000 studerende har deres gang i campusområdet og flere uddannelser kommer til over de næste år. Campusområdet er stadig under forvandling med nye byrum og pladser. 

SDU og Absalons nye naboskab giver unikke muligheder for at bruge hinanden både fagligt og socialt. De studerende deler kantine, fredagsbar og andre faciliteter. Zealand er også en vigtig brik i det tætte samarbejde om sociale og faglige aktiviteter.

Her kan du læse mere om de enkelte uddannelsesinstitutioner og studieretningerne for videregående uddannelser.

Professionshøjskolen Absalon  

Her kan du læse en professionsbachelor som sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller ernæring og sundhed. 

  • Læs mere om Professionshøjskolen Absalon (internt link) 

SDU Slagelse

Udbyder bachelorstudier, efter- og videreuddannelse, diplomstudie og masteruddannelser inden for kommunikation og erhvervsøkonomi. 

  • Læs mere om SDU Slagelse (internt link)

Zealand

Udbyder korte videregående uddannelser bl.a. jordbrugsteknolog, multimediedesigner, markedsføringsøkonom eller laborant. 

  • Læs mere om Zealand (internt link)
Siden er sidst opdateret 8. september 2021